Faste

Forfatter: cand.scient Michael E. W. Buhelt
Dato: 7. marts 2024

I sin søgen efter visdom og indsigt spiste han kun et enkelt riskorn om dagen. Det var omkring 500 år før vores tidsregning og manden hed Siddhartha Gautama.

Han blev senere nødt til at forlade denne levevis og søge visdom på andre måder, men fortællingen om den ekstreme askese der første prins Siddhartha på vejen mod at opnå fuldkommen indsigt og blive Buddhaen er kendt og elsket i store dele af Verden.

At opnå indsigt og inspiration gennem faste blev også praktiseret i det gamle Ægypten. Vi hører bl.a. om Moses der 3 gange vandrede op på Sinai-bjerget (i Ægypten) hvor han fastede 40 dage hver gang. Senere i biblen hører vi om Jesus der fastede 40 dage i ørkenen og Koranen beskriver hvordan profeten Muhammed fastede og opfordrede sine følgere til at gøre det samme.

Alle de store verdensreligioner har en tradition for at faste, men hvad gør det godt for? Hvorfor ikke spise når man er sulten?

Et evolutionært perspektiv
Faste er helt almindeligt, også i dag. Når du sover er din krop i faste og med din morgenmad bryder du nattens faste. Det er jo ikke tilfældigt at dette måltid på engelsk hedder "breakfast". I en naturlig tilstand har føde heller ikke været så nemt nedbrydelig eller tilgængelig som det vi oplever i dag. I en naturtilstand kan du ikke være sikker på god og nærende kost på en daglig basis, så når god mad er tilgængelig er vi tilbøjelige til at overspise; kroppen ved ikke hvornår det sker igen. Det har været uhyre fordelagtigt i naturen, men er mindre praktisk i dag. Den naturlige rytme er ikke 3 daglige måltider og snacks i form af frugt og nødder imellem. I naturen er der dage med mad og dage uden.

Det er ikke særligt for mennesker. I 1935 gennemførte McCay et al. [1] et forsøg på mus der skulle komme til at ændre vores syn på faste markant. Der eksisterede på det tidspunkt en fortælling om at væksthæmning reducerede livslængden i dyr. Disse forsøg byggede imidlertid alle på en væksthæmning baseret på generel fødevare-reduktion, hvilket ganske rigtigt førte til at mange dyr døde tidligt. McCay et al. mistænkte at de negative effekter ikke skyldtes væksthæmningen men mangelsymptomer, så i stedet for bare at reducere tilgængeligheden af kost, sørgede de for at musene fik alle de vitaminer og mineraler de havde brug for, men i stede reducerede man specifikt kalorie-indtaget. Denne form for reduktion fik navnet kaloriereduktion. Effekten af kaloriereduktionen var ikke bare at de væksthæmmede mus ikke døde tidligt, de blev markant ældre end mus på normal sund kost kan blive. 

Forsøget førte til tilsvarende forsøg på en bred vifte af dyr og observationen var det samme [2]. At spise når man er sulten reducerer livslængde, den naturlige tilstand, den tilstand dyrs krop og helbred trives bedst ved, er en tilstand af kalorierestriktion ... et liv med faste.

Faste og fedme
Det lyder måske indlysende at man taber sig hvis man spiser mindre, men helt så simpelt er det ikke. En klassisk betragtning af energibalance har vist sig at beskrive fedme meget dårligt (læs mere her).

En vigtig mekanisme i fedme er frigivelsen af leptin fra fedtceller. Leptin vil normalt medføre følelsen af mæthed, men i forbindelse med fedme betyder den øgede mængde fedtvæv at leptin-niveauet bliver så højt at hjernen mister evnen til at reagere på det [3]. Tilstanden minder noget om typte 2 diabetes hvor kroppens celler mister evnen til at reagere på insulin. 

Det er således nødvendigt at reducere niveauet af leptin, så hjernen igen kan adskille sult fra mæthed. Periodisk faste (intermittent fasting) har vist sig at have netop denne effekt og kan således være et værdifuldt værktøj mod fedme [4]. Det er her interessant at periodisk faste også kan hjælpe mod udviklingen af netop type 2 diabetes [5].

Periodisk faste handler imidlertid ikke så meget om at reducere energiindtaget som det handler om at have længere perioder uden mad. Det kan eksempelvis være ved kun at spise hver anden dag, eller ved at indtage dagens mad i et enkelt måltid midt på dagen.

Når vi ser på vægttab er det interessant at bemærke, at kalorie-reduktion og periodevis faste ser ud til at have samme effekter, så om du løbende indtager mindre energi eller om du spiser det samme men afbrudt af længere fasteperioder, gør ikke nogen dokumenterbar forskel [6]. 

Et af de forhold der havde stor indflydelse på fedme var tarmbakterier. Fedme var ofte forbundet med en reduceret diversitet af tarmbakterier [7], noget der kan have mangfoldige konsekvenser for individet, herunder fedtvævets føromtalte leptin-dannelse. Det er derfor interessant at periodisk faste ser ud til at øge diversiteten af tarm-bakterier og dermed skabe grobund for en blivende positiv forandring i den fastende [8].

Der er dog den vigtige forskel på periodevis faste og kalorie-reduktion, at den periodiske faste må ske i overensstemmelse med ens biologiske ur. Alternativt kan det have sundhedsmæssige konsekvenser [9].

Faste og psykisk helbred
Det er ikke kun somatiske sygdomme (dvs. sygdomme i kroppen) der kan have gavn af en faste-rutine. Dit mentale helbred er ikke mindre afhængig af din kost end resten af din krop. 

Blandt de sygdomme der kan knyttes til tarmbakterier og derfor muligvis påvirkes af faste er Alzheimers (læs evt. mere her). Der er da også meget der tyder på at netop Alzheimers demens kan modvirkes ved en fast fasterutine [10].

Faste påvirker imidlertid også selve hjernen, eksempelvis ved at opregulere Klotho-genet i cellerne centralt i hjernen (hippo-campus). Det betyder at disse celler lever længere og deler sig mere. Effekten på mus er  bedre langtidshukommelse [11]. 

Når alt er sagt og gjort er det måske ikke så mærkeligt at mennesker har fastet i flere tusinde år; længere liv, sundhed og en skarpere hjerne er værd at springe et måltid over for.

1: McCay, C. M., M. P. Crowell & L. A. Maynard (1935) THE EFFECT OF RETARDED GROWTH UPON THE LENGTH OF LIFE SPAN AND UPON THE ULTIMATE BODY SIZE. The Journal of Nutrition. https://static1.squarespace.com/static/5a2069c3ccc5c5325fd05b02/t/5a4745e3652deacfabae5fa9/1514620388820/1935_mccay.pdf

2: McDonald, R. B. & J. J. Ramsey (2010) Honoring Clive McCay and 75 Years of Calorie Restriction Research. The Journal of Nutrition 140(7). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2884327/

3: Obradovic, M., E. Sudar-Milovanovic, S. Soskic, M. Essack, S. Arya, A. J. Stewart, T. Gojobori & E. R. Isenovic (2021) Leptin and Obesity: Role and Clinical Implication. Frontiers in Endocrinology 12. https://www.frontiersin.org/journals/endocrinology/articles/10.3389/fendo.2021.585887/full 

4: Mohamed, Y. A., M. Abouelmagd, A. Elbialy, M. Elwassefy & F. Kyrillos (2024) Effect of intermittent fasting on lipid biokinetics in obese and overweight patients with type 2 diabetes mellitus: prospective observational study. Diabetology & Metabolic Syndrome 16(4). https://link.springer.com/article/10.1186/s13098-023-01234-3

5: Teong, X. T., K. Liu, A. D. Vincent, J. Bensalem, B. Liu, K. J. Hattersley, L. Zhao, C. Feinle-Bisset, T. J. Sargeant, G. A. Wittert, A. T. Hutchison & L. K. Heilbronn (2023) Intermittent fasting plus early time-restricted eating versus calorie restriction and standard care in adults at risk of type 2 diabetes: a randomized controlled trial. Nature Medicine 29. https://www.nature.com/articles/s41591-023-02287-7 

6: Silverii, G. A., B. Cresci, F. Benvenuti, F. Santagiuliana, F. Rotella & E. Mannucci (2023) Effectiveness of intermittent fasting for weight loss in individuals with obesity: A meta-analysis of randomized controlled trials. SYSTEMATIC REVIEWS AND META-ANALYSES 33(8). https://www.nmcd-journal.com/article/S0939-4753(23)00186-2/fulltext 

7: Duan, M., Y. Wang, Q. Zhang, R. Zou, M. Guo & H. Zheng (2021) Characteristics of gut microbiota in people with obesity. PLOS ONE. https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0255446 

8: Paukkonen, I., E.-N. Törrönen, J. Lok, U. Schwab & H. El-Nezami (2024) The impact of intermittent fasting on gut microbiota: a systematic review of human studies. Frontiers in Nutrition 11. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fnut.2024.1342787/full 

9: da Costa Oliveira, L., G. P. Morais, E. R. Ropelle, L. P. de Moura, D. E. Cintra, J. R. Pauli, E. C. de Freitas & R. Rorato, A. S. R. da Silva (2022) Using Intermittent Fasting as a Non-pharmacological Strategy to Alleviate Obesity-Induced Hypothalamic Molecular Pathway Disruption. Frontiers in Nutrition 9. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fnut.2022.858320/full

10: Elias, A., N. Padinjakara & N. T. Lautenschlager (2023) Effects of intermittent fasting on cognitive health and Alzheimer's disease . Nutrition Reviews 81(9). https://academic.oup.com/nutritionreviews/article/81/9/1225/7116310?login=false 

11: Dias, G. P., T. Murphy, D. Stangl, S. Ahmet, B. Morisse, A. Nix, L. J. Aimone, J. B. Aimone, M. Kuro-O, F. H. Gage & S. Thuret (2021) Intermittent fasting enhances long-term memory consolidation, adult hippocampal neurogenesis, and expression of longevity gene Klotho. Molecular Psychiatry 26. https://www.nature.com/articles/s41380-021-01102-4#Sec26